Road trip i Midtvest USA – Del 1

Mount Rushmore

I 2018 tog vi på vores længste ferie nogensinde, og turen gik til USA i 29 dage, hvor vi havde planlagt ruten ud fra, at vi gerne ville se en stor del af midtvest USA. Det blev en rejse, hvor vi startede i storbyen Denver, besøgte familie i Utah, spillede på kasino i Las Vegas og kom igennem over 15 forskellige naturparker.

Vi vil I dette indlæg forklare vores rute, om de unikke overnatningssteder vi valgte på turen og samtidig om de forskellige oplevelser vi fik på vejen.

Den første del af vores rejse bestod af storby, naturoplevelser og forskellige bjergskulpture. Vores rute kan I se på nedenstående billede, som var den første del af vores road trip. Der vil i alt komme fire indlæg, hvor vi beskriver hver uge af vores road trip.

FOTO: Google Maps – Vores rute på første del af rejsen rundt i USA.

Denver og Rocky Mountain

Morgenen startede i Københavns lufthavn, hvor vi skulle flyve med Lufthansa til Denver via Frankfurt. Vi havde fornøjelse af at flyve på Premium Economy med Lufthansa til Denver. Dette har vi skrevet en anmeldelse om, som I kan læse om og se billeder af her.

Vi ville gerne starte vores rute i Denver. Vi havde læst og hørt en masse om byen, som skulle ligge utrolig smukt op ad Rocky Mountain National Park, hvilket også viste sig at være sandt. Vi fandt byen utrolig hyggelig og nemt at finde rundt i. Her oplevede vi både en tur i Zoologisk have og besøgte Molly Browns Hus. Vi har lavet en beskrivelse af de bedste seværdigheder af Denver her.

Larimar Square
Larimar Square i Denver downtown.

Efter et par dage i Denver kørte vi via Rocky Mountain National Park og blev mødt af en utrolig smuk natur og kom op i en højde på over 12000 altitude. Her mister man hurtig vejret og bliver blæst godt igennem. Vi stoppede for en overnatning i byen Cheyenne. En by der hurtig var overstået og ikke et besøg værd, hvis det ikke var fordi den lå godt i forhold til vores kørerute. Vi formåede aldrig at finde noget spændende i den by. Der ligger dog en Panda Express, så vores aftensmad var reddet (vi elsker Panda Express – så den skal I prøve, hvis I ikke har været der før, når I kommer til USA. Ligger i de fleste stater).

Rocky Mountain
Udsigt udover Rocky Mountain

En gammel handelsstation, bisoner og verdens største bjergskulptur

Dagen efter kørte vi til Fort Laramie, hvor vi ingen forventninger havde til den gamle handelsstation og fort. Men det var virkelig hele turen værd. Området er helt fantastisk og ligger forsat med deres store vider, marker og gamle bygningerne. Vi fik en rundvisning og fik en kanon oplevelse. Vi har skrevet lidt om de bedste naturoplevelser vi fik på hele vores tur, hvor Fort Laramie også er en del af den liste. I kan læse den her.

Fort Laramie
En del af udstillingen ved Fort Laramie. Der findes også en masse huse, gammel fangekældere og barrakker.

Efter en del timer ved Fort Laramie kørte vi videre til Hot Spring, hvor der ligger et interessant dinosaur museum. Her har man fundet en masse forskellige dinosaur og lavet det til et “levende” museum, da man forsat er i gang med at udgrave en stor del af dem.

Derefter kørte vi mod Custer State Park, hvor vi stort set kørte ind i en større flok bisoner efter kort tid i parken. Vi boede også inde i parken, som gjorde oplevelsen ekstra fantastisk med dyr og natur alle vegne og en kanon solnedgang fra vores hotel. Custer State Park er den naturpark i USA med flest bisoner, og dermed 100% chance for at se en bison helt tæt på. Vi oplevede en masse andre dyr i parken også og fik en rigtig god fornemmelse af de store vider hvor der tidligere havde levet indianere, som også levede af bisoner dengang. I dag er bisonen fredet.

Bisoner i Custer State Park
Bisoner i Custer State Park.

Vi vågnede til lyden af fuglekvidder og kørte mod Crazy Horse Memorial som ligger tæt på Custer State Park. Her er man igang med at bygge et memorial for en indianer, som hed Crazy Horse. Monumentet blev startede i 1948 og her over 70 år senere er man forsat ikke færdig og faktisk ikke engang halvvejs. Monumentet ender med at blive verdens største bjergskulptur. Man kan besøge området, hvor der både er et visitorcenter, museum og mulighed for at komme endnu tættere på monumentet, hvis man betaler lidt ekstra og tager en bustur ind i parken. Hele området er tænkt som en hyldest til indianerne og vil på længere sigt også indeholde skoler, boliger mv. Man forventer dog, at hele projektet først er færdig om over 100 år, så der lidt vej endnu.

Crazy Horse
Hoved af Crazy Horse som er det eneste der færdigt indtil videre.

Mount Rushmore, Devils Tower og en tidligere cowboy’er by

Ikke langt fra Crazy Horse Memorial ligger Mount Rushmore. På turen dertil kører man igennem en utrolig smuk natur op igennem bjergene. På et tidspunkt kommer man igennem en masse tunneller i klipperne som man kører igennem og et af steder kører man igennem med udsigt til Mount Rushmore og det er verdens mest kendte monument af de fire tidligere præsidenter – George Washington, Thomas Jefferson, Theodore Roosevelt og Abraham Lincoln. Bjergskulpturen blev skabt af Gutzon Borglum, som var søn af danske immigranter der flyttede til USA.

Mount Rushmore

Området er dækket af et kæmpe parkeringsområde og tilhørende museum. Man kan på vej derhen lave flere stop med utrolig smuk udsigt til monumentet. Derinde kan man komme relativ tæt på og få nogle virkelig smukke billeder. Der er også et museum, som viser en masse historie om området og monumentet. Der bliver også vist en film om hele projektet og tilblivelsen. Ret spændende og en unik oplevelse, som var et af vores planlagte højdepunkter for turen og vi blev ikke skuffet.

Vi blev og overnattede i byen, så vi kunne opleve deres aftenshow, hvor de lyser præsidenthovederne op og holder en mindeceremoni, som er meget amerikansk. Hvis man er presset på tid, kan det godt undværes.

Mount Rushmore om aftenen
Mount Rushmore om aftenen.

Dagen efter kørte vi til Deadwood. Byen er kendt som en tidligere lovløs by, hvor drømmen om guld tiltrak en masse guldgravere, cowboys og handelsmænd til Deadwood. Der er også lavet en TV-serie om byen og dens historie. En by hvor de har formået at bevare en del historie og charme. Vi oplevede også en tidligere rigmands hus tilbage fra start 1900-tallet, hvor byen havde sin storhedstid. Man kan også opleve den lokale kirkegård hvor fx Wild Bill og Calamity Jane ligger begravet.

Deadwood
Historisk gade i Deadwood.

Vi forsatte mod Devils Towers som er USA’s første National Monument, som kan tildeles af den altid siddende præsident. Devils Tower er en kæmpe klippe midt ude i ingenting. Ret imponerede område, hvor vi fik gået en tur rundt om parken og hilst på en masse præriehunde. I kan læse mere om området her.

Devils Tower
Devils Tower

Turens første uge sluttede i byen Sheridan, hvor vi ikke oplevede det store, men det var en hyggelig lille by og passede godt som et overnatningsstop inden turen gik videre til Yellowstone National Park. Vi besøgte dog et fantastisk hus, som i dag er et museum. En tidligere rig familie har boet i huset og stod som dengang tilbage i 1900’tallet. Museum hedder Trail end historic site.

Sheridan
Trail End – Historisk hus, hvor tidligere rigmands familie boede og forsat er indrettede som dengang i 1900’tallet.

Hvordan vi planlagde vores rejse i USA – 1. del

“Indlægget indeholder reklamelinks”

Vi bookede vores fly i rigtig god tid. Vi bookede faktisk 10 måneder før vi skulle afsted og fik billetter tur/retur til Denver for kun 3300 kr. pr. person med Lufthansa.

Hjemmefra havde vi købt rejseguiden ”Turen går til Californien & Vestlige USA”, som dækker en stor del af de byer og områder vi skulle til.

På vores 1.del af turen rundt i midtvest USA boede vi på følgende hoteller:

Hele ruten planlagde vi selv og hele rejsen. Det kræver en del at planlægge så lang en tur med så mange stop på vejen. Men det også en rigtig sjov oplevelse, som gør en til en rigtig globetrotter. Vi oplevede ingen problemer på hele turen. Og alle vores reservationer passede og blev overholdt.

Vi havde hjemmefra booket en firehjulstrækker via Avis. Det var virkelig rart at have en større bil når man køre så langt. Samtidig kører de fleste i større biler i USA, så man føler sig også lidt mere sikker i en større bil.

I kan læse mere om, hvordan vi planlægger vores rejser her. Og I altid velkomne til at skrive, hvis I vil have hjælp til at planlægge jeres næste rejse eller har spørgsmål til fx ruten eller en oplevelse på turen vi havde.

I kan finde flere rejsebeskrivelser om USA her, da det ikke er vores første tur til USA.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *