Abu Dhabi – mødet med det moderne Mellemøsten.

Udsigt fra Emirates Palace

Ordene bliver sagt ”Vi skal til Abu Dhabi for femte gang”. De fleste reagerer med om det ikke kun er shoppingcentre, et sted hvor man ikke kan drikke eller det er da langt væk bare for en uge.

Vi er blevet fascineret i Abu Dhabi fordi det giver os lige præcis hvad vi eftersøger i vores travle hverdag. Et sted med garanteret sol og varme, kultur (og ja kulturen er ikke som i Europa med en masse gammel historie mv.) og god mad. Abu Dhabi er blevet vores ”charterferie”, hvor vi tager til igen og igen.

Monument for The founder of UAE
Monument for The founder of UAE

Med dette indlæg håber vi I får et indblik i et emirat der byder på mere end shoppingcentre (hvilket faktisk kun er Dubai der byder på store og anderledes centre), mangel på alkohol og som ligger lige så langt væk som Gran Canaria.

Emirates Palace – en uge som royal

En kold novemberaften sad vi og søgte på lidt forskellige rejser, for påskerejsen skulle planlægges. Her faldt snakken igen på Abu Dhabi da vi gerne ville hen et sted, hvor vi kunne slappe af, og gerne et sted hvor vi ikke ”gik glip af noget”, hvis vi ikke nåede det.

Vi søgte på hoteller i Abu Dhabi, som vi gjort så mange gange før og her kom et fantastisk tilbud op på Emirates Palace. Et hotel som er verdenskendt for at være et kongeligt palads, der er blevet lavet om til et hotel. Tilbuddet var til det halve af, hvad vi plejer at se det til, så vi slog til. For første gang nogensinde bestilte vi hotel før vi havde tjekkede flybilletterne ud.

Emirates Palace indefra og utroligt smukt som I kan se
Emirates Palace indefra og utroligt smukt som I kan se

Emirates Palace levede virkelig op til vores forventninger. Man bor på kæmpe værelser, bor i omgivelser som er en royal værdig og hvor tit har man lige sin egen private strand på 1,3 km. midt inde i en stor by. I kan læse meget mere om Emirates Palace og vores indtryk af omgivelserne og hotellet her.

Emirates Palace om aftene
Emirates Palace om aftene

Besøg i Sheiks Palace – Qasr Al Watan

Vi boede på et palads, men lige ved siden af Emirates Palace ligger det officielle Sheik Palace Qasr Al Watan. Paladset stod først færdig i 2015, men var ikke tænkt til at skulle åbnes for offentligheden. Men som en del af en større plan for at åbne landet mere op, har man valgt at åbne paladset op for gæsterne, som kan få adgang til en mindre del af omgivelserne.

Vi boede lige ved siden af, så vi valgte at gå derovre. Fra indgangen op til selve ankomsthallen, hvor man skal købe billetter mv. er der en lille kilometer, men vi fik aldrig lov til at gå selv, for lidt efter vi var gået ind i området kom en golfvogn kørende for at hente os. Tal lige om en royal velkomst. Vi satte os op og blev kørt helt op til døren.

Hjemmefra havde vi købt billetterne online, for vi troede der ville være fyldt og vi valgte også at købe en rundvisning i paladset, med håb om at komme ”behind the scene”, men her blev vi skuffet og selve turen kan man sagtes spare væk. Det var det samme, som man kunne se og læse selv, så vi ville hellere havde gået rundt selv.

Man bliver kørt i små busser helt op til selve den del af paladset man kan se, og omgivelserne er utrolig smukke. Alt er marmor og med utrolige detaljer, så man bliver en smule imponeret, selv om det også næsten bliver for overdådigt. Det siges, at det har kostet over 5 mia. dollars at bygge paladset og området.

Den store Hall inde i selve paladset Qasr Al Watan
Den store Hall inde i selve paladset Qasr Al Watan

Ved indgange til Paladset er to kæmpe døre, hvor der står to vagter klar med hvide handsker og åbner dørene samtidig, så man bliver budt velkommen som en royal, der bydes indenfor og storheden rammer en med det samme.

Selve hallen er et kæmpestort rum hvor farverne, marmoren og arkitekturen imponerer med det samme. Rundt på hele paladset kan man se deres presserum, spisesal, et område med historien om UAE og de royale familiemedlemmer. Man kan også se en masse forskellige gaver som er blevet tildelt Abu Dhabi og af forskellige lande, man kan f.eks. også finde en gave fra Danmark og hendes kongelige højhed Dronning Margrethe.

Udstilling af bord opdækning ved officielle middage
Udstilling af bord opdækning ved officielle middage

At gå rundt her er meget imponerende. Ja det stort og ja der brugt for mange penge, men er nu også lidt fascinerende. Det mest fascinerende mødte vi dog først senere, da Paladset ved lukketid har et aftenshow på selve paladsets facader, hvor der bliver vist et imponerende lysshow. Det er det flotteste lysshow vi nogensinde har set, og gjorde besøget til et kæmpe højdepunkt på vores tur.

Vi kom kl. 16 og brugte et par timer på at se omgivelserne inden aftenshowet startede og passede rigtig fint. Der er flere spisesteder inden i selve paladset også, så man kan få stillet den lille sult eller købe drikkevarer. Og snyd ikke jer selv for at gå en tur på toilettet. Hvor tit kan man besøge et toilet med guld og porcelænshåndtag ved vasken. Hmm ikke hver dag.

Qasr Al Watan om aftenen og en kæmpe oplevelse at se aftenshowet
Qasr Al Watan om aftenen og en kæmpe oplevelse at se aftenshowet

Historisk Fort i Abu Dhabi – Qasr Al Hosn

Historien om Abu Dhabi og hele UAE kender vi ikke så meget til, så da vi læste, at der var åbnet et nyt fort midt inde i centrum, hvor det oprindelige fort havde ligget tilbage i tiden, hvor den royale familie tidligere boede og styrede landet fra, skulle vi da opleve det. For en ting vi har lært om Abu Dhabi – de gør tingene ordentligt og sparer ikke på noget. Det samme var gældende her.

Fortet indefra ved Qasr Al Hosn
Fortet indefra ved Qasr Al Hosn

Vi tog en taxa derhen og da vi kom frem var der ingen mennesker. Så vi blev helt i tvivl om det var åbent. Men ind kom vi og blev mødt af et utrolig sødt og oplysende personale. De fortalte lidt om omgivelserne, historien og fortalte også, at det var en kombi-billet, da der er tre oplevelser i en billet. Spændte gik vi i gang med at udforske stedet.

Paladset er bygget op omkring det gamle palads, men er ellers lavet helt nyt. Første rum vi bevæger os ind i, er et bart rum, hvor der starter en lille video på væggen, lavet som sandkunst. Som I kan se i nedenstående klip, er det utrolig smukt.

Man går selv rundt på museet og kan læse en masse om tidligere tiders Abu Dhabi, hvordan UAE opstod og hvordan de levede før olieindtægterne startede med at strømme ind.

Svalegang ved Qasr Al Hosn
Svalegang ved Qasr Al Hosn

Lige ovre på den anden side ligger en mindre køn nymoderne bygning, hvor man kan se lidt om deres oprindelig erhverv som fiskere og perlefarmere samt hvordan kvinderne lavede forskellige former for håndværk. Noget som vi nok må erkende, er historie og ikke sker længere. En udstilling man godt kunne undvære, hvis man er presset på tid. Her kommer sidste og tredje oplevelse også i sin kombi-billet. Man kan nemlig komme med til en traditionel kaffe-ceremoni.  

Selve fortet var virkelig en fantastisk oplevelse, der gav os en stor del af historien om Abu Dhabi, så helt klart et besøg værd. De to andre oplevelser i billetten, kan man godt springe over, hvis man ikke lige har den store tid.

I kan læse mere om Qasr Al Hosn på deres egen hjemmeside, som I kan finde her.

Museum ligger midt inde i byen
Museum ligger midt inde i byen

Louvre Abu Dhabi – Kunst i verdensklasse

Louvre ligger da I Paris tænker I nok. Og ja det gør det også, men der er kommet en afdeling i Abu Dhabi. Det siges at have kostet over 1,3 mia. dollars at få Louvre brandet til Abu Dhabi. Men for det har Abu Dhabi også formået at markere sig på kunstscenen.

Louvre i Abu Dhabi - et mesterværk i sig selv
Louvre i Abu Dhabi – et mesterværk i sig selv

Mange vi talte med inden vi tog derud sagde, at selve byggeriet er et kunststykke i sig selv, og her må vi give dem fuldstændig ret. Vi har aldrig gået i en bygning der står så skarp som Louvre i Abu Dhabi. Hvert rum er opdelt på forskellige måder. De udstiller kunststykkerne enkelt og meget stilrent og ikke så rodet, som man tit kan opleve det på andre museer. Der hænger kunst for Van Gogh, Picasso og mange andre store kunstner. Det er som om, de kun har valgt det bedste af det bedste. Derudover har de udstillet verdens dyreste maleri fra Leonardo da Vinci udstillet, der tilbage i 2015 blev solgt for intet mindre end 450 mio. dollars. Og det selv om der ofte har været stillet spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er Leonardo da Vinci der har malet maleriet ”Salvator Mundi”.

Et besøg på Louvre museum er et must, når man er i Abu Dhabi selv om man ikke er kunstinteresseret, da omgivelserne, udstillingen og bygningen vil imponere de fleste.

Vi havde hjemmefra bestilt vores billetter her (reklamelink), hvilet gjorde vi sprang køen over og dermed sparede os tid. Vi henvendte os ved en lille bod, hvor vores billetter allerede lå klar og ingen kø. Utroligt nemt. 

Sheikh Zayed Moskeen

Abu Dhabi byder på flotte byggerier, arkitektur i verdensklasse, men man finder ikke en smukkere bygning end Sheikh Zayed Moskeen. Vi har været der hver gang vi i Abu Dhabi, og billederne taler for sig selv som I kan se i nedenstående.

Sheikh Zayed Moskeen.
Sheikh Zayed Moskeen ved solnedgang

Mængden af turister der besøger moskeen er steget markant, og de har fornyeligt indført en indgang via en undergrund og billetter, som man får ved ankomst. Det gør det lidt mere omstændigt at besøge attraktionen, så husk at sætte tid af til det.

Det er gratis at besøg moskeen og man behøves ikke at bestille billetter hjemmefra. Der er kommet butikker og restauranter i undergrunden på vej til moskeen, som er dejligt, da det moskeen ligger langt fra andre muligheder for mad og drikkelse.

Man kan kun komme ud til moskeen ved at tage en taxa eller bestille en guide tur på forhånd.

Sheikh Zayed Moskeen er et “Must see” når man kommer til Abu Dhabi.

Speedbåd tur og stranden langs Corniche Road

Hjemmefra havde vi bestilt en tur med en Rib speedbåd, som er en gummibåd, som sejler utrolig hurtigt. Her skulle vi opleve omgivelserne langs Corniche Road, hvilket betød Emirates Palace, Qasr Al Watan og hele byens skylineudsigt fra vandsiden. Og som I kan se, så levede turen op til vores forventninger og vi fik taget en masse fantastiske billeder og video.

The Yellow Boats speed båd i Abu Dhabi
The Yellow Boats speed båd i Abu Dhabi

Man mødes ved Emirates Palace Marina og hvis I ikke som os bor på Emirates Palace kan man med fordel kombinere bådturen både med Emirates Palace og Qasr Al Watan da det ligger lige op af hinanden.

Inside tips: I kan gå direkte fra Marinaen ind i Emirates Palace. Vi oplevede ingen vagter og dermed kan I komme ind i hele udeområdet som ellers kun er tilgængelig hvis man er gæst på hotellet.

Vi nåede kun lige ud af havnen før vores kaptajn spottede delfiner. Vi nåede ikke at få et billede, men en dejlig lille oplevelse, som vi ikke havde forventet at se i Abu Dhabi.

Efter en fantastisk tur med en masse smukke billeder og vind i håret, valgte vi at gå en lang tur langs stranden og Corniche Road. Der en del beach clubs som man kan betale for at komme ind i eller man kan bruge den offentlige strand, og bade i den persiske golf.

Skyscraper i baggrunden af en kunstig ø, vi tog fra vores båd tur.
Skyscraper i baggrunden af en kunstig ø, vi tog fra vores båd tur

Man kan også vælge at cykle langs Corniche Road, men vi valgte at gå en god tur langs stranden, hvor de er i gang med at bygge et spændende ”street food” koncept op og finde en is kan man heldigvis også.

Friday Brunch og maden i Abu Dhabi

Maden i Abu Dhabi er en af grundene til vi vender tilbage. For vi har aldrig fået dårlig mad i Abu Dhabi. Om du vælger at spise i et center, på gaden eller på et femstjernet hotel, så får man altid god mad.

Maden koster nogenlunde det samme som i Danmark, så det ikke billigt. Men der findes så mange forskellige etniciteter i landet på grund af alle deres gæstearbejdere og det skaber bare et madmekka uden lige. Om man vil have en pizza, spise thai-mad eller libanesisk mad, så bliver man sjældent skuffet og man går heller ikke sulten i seng, da portionerne ofte er ret store. De spiser meget i ”Family style” hvor der bliver serveret en masse forskellige retter på bordet og alle deler.

Libanesisk mad, som man finder mange steder i Abu Dhabi
Libanesisk mad, som man finder mange steder i Abu Dhabi

Vi fik som altid kastet os ud en masse forskelligt lækkert mad, men når vi er i Mellemøsten foretrækker vi libanesisk mad, ligesom de fleste lokale. 

En ting man skal prøve, når man er I Abu Dhabi er en buffet på et femstjernet hotel. De er utrolig lækre, friske og med et kæmpe udvalg af den lækreste mad. Man får virkelig et fantastisk udvalg af mad og glem absolut ikke deres desserter, som står knivskarpt. Vi fik både besøgt Ritz-Carlton til deres ”Franske aften” som de har hver torsdag, spist på Le Vendome på Emirates Palace som er deres buffet-restaurant til både morgenmad, frokost og aftensmad.

Morgen buffet på Le Verome på Emirates Palace
Morgen buffet på Le Vendome på Emirates Palace

Udover dette havde vi valgt at skulle prøve deres ”Friday Brunch” som er en ret stor ting i UAE generelt. Og man kan derfor hver fredag få detm vi kender som ”Sunday Brunch” her i Danmark og i vesten generelt. Brunchen i Abu Dhabi er lavet ud fra en god middag efter man har været til fredagsbøn, som er fredag formiddag og deres heldigdag, ligesom vores søndag.

Valget for os faldt på Park Hyatt som ligger på øen Saadiyatt, hvor vi fik den bedste middag på hele vores tur. ”Friday Easter Brunch” kaldte de den. Vi blev mødt med kæmpe fiskeområde med hummer, sushi, tigerrejser, østers og meget andet. Derudover havde de en masse forskellige varme retter fra hele verden, et arabisk salatbord og faktisk også et veganerhjørne hvor der stod en kok og lavede forskellige retter efter gæsternes ønske. Udenfor stod de og stegte bøffer, helstegt kylling over bål og et vietnamesisk hjørne. 

Til sidst fik vi besøgt dessertbordet som var utroligt lækkert og indbydende som I kan se.

Friday brunch på Park Hyatt i Abu Dhabi
Friday brunch på Park Hyatt i Abu Dhabi

Hvordan vi planlagde vores tur til Abu Dhabi

“Indlægget indeholder reklamelinks”

Som I kan læse, så havde vi en helt fantastisk tur I Abu Dhabi. Vi fik både slappet af, spist en masse lækkert mad og oplevede en masse i Abu Dhabi, selv om det var femte gang vi var i Abu Dhabi.

Hjemmefra havde vi købt bogen ”Turen går til Arabisk Halvø” som giver et rigtig godt indblik i Abu Dhabi og de andre arabiske emirater i området. I kan bestille den her.

Vi havde denne gang valgt at flyve med Airbaltic til Abu Dhabi via Riga. Billetterne havde vi fundet billigt via Momondo. Vi kom fra A til B, men ville foretrække at bestille billetter med Emirates til Dubai, hvor man kan tage en Taxa eller Uber på kun 1 ½ time til Abu Dhabi og koster omkring 400-500 kr.

Wahat Al Karama som er et mindemærke for faldne soldater for UAE. Ligger lige ved Sheikh Zayed Moskeen
Wahat Al Karama som er et mindemærke for faldne soldater for UAE. Ligger lige ved Sheikh Zayed Moskeen

Emirates Palace havde vi bestilt via hotels.com, som vi ofte bruger. Man optjener nemlig en gratis nat, hver gang man har booket 10 overnatninger med dem og man kan hurtig få sparet et par nætter sammen. Denne gang brugte vi dem også, fordi det var hos dem vi fandt det virkelig gode tilbud på Emirates Palace, som ikke er et billigt hotel. I kan finde hotellet her.

Getyourguide bruger vi ret tit til at bestille oplevelser og indgange til forlystelser og museum. Det gør vi, da man ofte springer køen over og de har et godt overblik over deres ture. Vi havde denne gang bestilt indgangsbilletterne til Louvre, hvor vi sparede en del tid ved ikke at skulle stå i kø. I kan finde billetter til Louvre her. Og bådturen havde vi også bestilt via Getyourguide, som I kan finde her.

Hvis I gerne vil læse mere om vores 8 bedste oplevelser i Abu Dhabi, har vi skrevet om dem her.

Krydderier du kan finde på forskellige markeder i Abu Dhabi
Krydderier du kan finde på forskellige markeder i Abu Dhabi

Det kan være en god ide at bestille bord et par dage før, hvis I gerne vil opleve en ”Friday Brunch” eller de forskellige temaaftener på de forskellige femstjernede hoteller. Vi har tidligere faktisk fundet ret gode tilbud på Groupon.ae, som sælger ture og madoplevelser til en rabatpris. Husk dog endelig at få læst det med småt om, hvordan det skal bruges og bestilles.

Husk endelig at følge os på Facebook og Instagram.

4.9
07

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *