De 8 bedste oplevelser i Singapore

Singapore

Vores første tur sammen i 2010 gik til Asien, hvor vi kom forbi Singapore. Vi blev straks forelskede i byen og landet af samme navn. Vi har siden besøgt landet igen i forbindelse med et stop-over videre ud i verden.

“Indlægget indeholder reklamelinks”

Singapore er en blanding af hele asien og man kan derfor både opleve indiatown, Chinatown mv. og det er selv om landet kun er 710,2 km2 og dermed bliver omtalt som en mikrostat. Det også det eneste land i Asien, hvor hovedsproget er engelsk. Det gør landet ekstrem nemt at besøge som turist og de fleste taler og forstår engelsk, selv om kinesisk og malaysisk også præger sproget i landet.

Turisme er et af landets største indtægst kilder og over 10 millioner turister besøger landet hvert år, hvilket man også helt klart kan mærke, når man besøger Singapore. Vi har derfor samlet 8 oplevelser, som vi kan anbefale i forbindelse med en tur til Singapore.

Udsigter over Merlion og Singapore by
Udsigter over Merlion og Singapore by

1

Garden by the Bay

Forestil jer at gå rundt i en verden som Avatars, filmen af James Cameron. Det er den bedste måde at beskrive Garden by the Bay. Singapore har bygget endnu en botanisk have i byen, og det har de gjort med bravur.

Parken består af to forskellige konservatorier, hvor Flower dome består af en masse fantastiske blomster og verdens største søjlefrie glasbygning og dermed er både bygningens arkitektur og blomsterne en oplevelse i sig selv. Derudover findes Cloud forest, hvor de har bygget et kæmpe bjerg og vandfald, som er beklædt mere flere hundre forskellige blomster, orkideer og bregner. Man går ind imellem bjerget og bliver da også flere gange ”bestøvet” af vandfaldet og duggen.

Parkens helt store attraktion er selve indgangen til Garden by the Bay, hvor man bliver mødt af en masse kunstige supertræer som er mellem 25 og 50 meter høje. Om dagen er de smukke, men om aften bliver de magiske og lyser op og der tænker man endnu mere på filmen Avatar. Man kan vandre mellem træerne på hængebroer og der er også kommet spisesteder op i et af supertræerne.

Gode råd:

  • Det gratis at besøge selve parken, og man kan derfor få en stor del af oplevelsen gratis. Vil man gerne ind i de to konservatorier og op i selve supertræerne skal man betale for det. Man kan med fordel købe billetter hjemme fra og som kombi-billetter til alle tre oplevelser.
  • Se gerne parken om dagen og kom igen om aften, for det er to forskellige oplevelser og indtryk man får af parken.
  • Kombiner dit besøg i Parken med Marina Bay og havneområdet, som ligger lige ved siden af parken.
  • Ved regn, blæst og torden lukker supertræerne ned, hvilket vi oplevede sidste gang og dermed aldrig kom op i dem.
Garden by the Bay i Singapore
Garden by the Bay i Singapore

2

Universal Studios  – Singapore

Mange forbinder Universal Studios med Hollywood og Florida. Men forlystelsesparken findes flere forskellige steder i verden og nu også i Singapore. Parken åbnede i 2009 og er en del af Sentosa-øen som er en kæmpe kunstig ø med forlystelser, dyrere hoteller og flotte strande.

Universal Singapore kører med tema indenfor Jurassic Park, Mumien, Madagskar tegnefilmen, Hollywood, Sci-fi City mv. Man får derfor en kæmpe oplevelse og en del af de kendte film man allerede kender. Man kan f.eks. prøve en vandrutschebane i Jurassic Park, hvor man bliver angrebet af dinosaurer. Stå i et filmsæt, hvor en orkan rammer. Eller prøve en rutschebane, hvor der går ild i omgivelserne samtidig med man holder stille derinde. Universal studios henvender sig til det lidt mere voksne publikum ligesom de andre parker, men har også gode forlystelser, hvor de små også kan være med. Man kan hurtig bruge en hel dag i parken.

Gode råd:

  • Ankom når parken åbner, så kan man hurtigt nå at prøve en del af forlystelserne inden alt for mange mennesker kommer til parken. Og ligesom andre forlystelsesparker, er det en fordel at komme i hverdagen, hvor der er færrest mennesker. Vi har dog aldrig stået i kø mere end 15 minutter til en forlystelse, og har været i parken nu to gange.
  • Bestilt billetterne hjemmefra, da det er billigere end ved indgang og samtidig sparer man tid for at stå i kø flere steder. I kan med fordel bestille dem her.
  • Universal studios ligger på Øen Sentosa, som har en del andre oplevelser, som I kan opleve i forbindelse med i alligevel er ude på øen. Vi har ofte gjort det efter besøg i parken.
  • Vil I gerne bo i gå afstand til Universal Studios og på selve Sentosa øen, kan vi anbefale Hard Rock – Singapore. Her boede vi anden gang vi var i Singapore og det var et rigtig god hotel.
Universal Studios i Singapore
Universal Studios i Singapore

3

De forskellige bydele i Singapore

Singapore er et land med stor mangfoldighed og etnicitet. Man finder derfor en masse spændende bydele med gadekøkkener, sjove butikker og dufte fra indien. Landet er også et af verdens rigeste pr. indbygger og derfor kan man også finde mange shoppingcentre og luksusbutikker i byen.

Vi har flere gange fået fantastiske madoplevelser i deres lokale madhaller, hvor man sidder eller står ved langborde sammen med en masse andre mennesker og køber mad til billige penge. Områder omkring China-town og Little India er helt fantastisk og minder meget om de to lande, dog i en lidt pænere udgave.

Gode råd:

  • Spis ved gadekøknerne eller madhallerne, som leverer høj standard og god hygiejne i forhold til mange andre lande. Vi har aldrig oplevet at få dårlig mave i Singapore, selv om vi både har spist i madhaller og på hotelrestauranter.
  • Singapore er en meget sikker by, og man kan derfor sagtes gå rundt i byen om aftene og nyde de typisk oplyste gader, som emmer af liv.
  • Man kan også tage på guidede ture i de forskellige bydele og opleve en rundtur med guide til at fortælle endnu mere om områderne.
Chinatown i Singapore
Chinatown i Singapore

4

Singapores zoologiske haver

Vi har besøgt mange dårlige og gode zoologiske haver rundt omkring i verden og ingen slår Singapores zoologiske haver. De har tre forskellige som alle er en tur værd.

Singapore Zoo er den klassiske zoologiske have, hvor man går imellem dyrene eller oplever dem på afstand med hegn bygget af naturmatrialer eller naturlige kløfter. Man kan spise morgenmad med Orangutangerne (hvor de selv bestemmer om de vil deltage og kun får sukkerrør som foder – det op til ens egen dyrehjerte og vurdere om man har lyst til det, da det ikke er naturligt for vilde dyr at være så tæt på mennesker, men det virker godt styret og samtidig er orangutangerne født i fangeskab og en del af læringsprogrammerne som alle andre dyr i alverdens zoologiske haver) eller gå imellem en næsten halv meter lang flagermus. Omgivelserne er efter vores opfattelse bedre end de fleste zoologiske haver vi har besøgt og helt klart en oplevelse værd.

Night Zoo åbner først om aftenen og som navnet hentyder, en zoologisk have, hvor man ser dyrere om natten og omfatter de dyr, som lever om natten i den normale verden. Man kan komme med et el-tog rundt i parken eller gå rundt selv i mørket – men pas på, man ved aldrig om der står en tiger på lur…

River Zoo er den nyeste skud på stammen, som er bygget op om de forskellige floder i verden og man kan f.eks. opleve Yangtze floden i Kina eller Amazonas i Sydamerika. De har både pandaer, Manatee, en masse fisk og andre dyr der lever nær floderne. Man kan både gå rundt og sejle i både rundt i denne zoologiske have. En meget anderledes oplevelse, som vi ikke har prøvet eller set andre steder i verden.

Gode råd:

  • Alle de forskellige Zoos ligger lidt undenfor centrum, men kan nemt nåes ved at tage en taxa eller bestille en tur hjemmefra.
  • Singapore Zoo åbner kl. 8.30, River Zoo åbner kl 10.00 og Night zoo åbner kl. 19.15, så hvis man er meget glad for dyr, kan man nå alle tre parker samme dag, da de ligger tæt på hinanden. Man kan med fordel også købe en kombi-billet, så man spare penge hvis man alligevel skal besøge alle parkerne. 
Hvid tiger i Singapore Zoo
Hvid tiger i Singapore Zoo

5

Raffles Singapore

Raffles blev bygget I 1887 i typisk engelsk kolonistil. Et femstjernet luksushotel som blev grundlagt af Sir Stamford Raffles. På Raffles hotel og deres bar opfandt man den verdenskendte drink ”Singapore Sling”. Drinken som består af gin, kirsebærlikør, Contreau, grenadine, ananasjuice, lime og lidt bitter.

Og når man er I Singapore skal man ikke snyde sig for at besøg den kendte bar på Raffles hotel. Stilen er forsat i kolonistilen, man får serveret jordnødder og en perfekt Singapore Sling. Man skal dog også forberede sig på at betale for det.

Gode råd

  • Man kan bo på Raffles hotel, men så skal man være forberedt på at betale ”kassen” for det, men man får også en unik oplevelse og luksus. Vi har boet to gange på Raffles hotel i henholdsvis Phnom Penh og Beijing.
  • Drinken på Raffles hotel koster omkring 200 kr., men så får man også gratis jordnødder med og en unik oplevelse. Se her hvordan man laver en Singapore Sling selv
Raffles Hotel i Singapore
Raffles Hotel i Singapore

6

Marina Bay og havneområdet

Marina Bay området er blevet Singapores signatur område og det mest fotograferede område i Singapore. Mest ikonisk er Marina Bay Hotel. Hotellet er et er verdens største og har en pool helt øverst på hotellet, som både har palmer og en bar. Man kan dog kun få adgang hvis man bor på hotellet, som også er i den dyrere ende, ligesom andre femstjernede hoteller i Singapore.

Selve området byder også på et shoppingcenter, Science Museum, kasino og hele havneområdet, som giver perfekt udsigt udover Singapores skylines. Helt unik er det også, at der ligger en Formel 1 bane midt i centrum, som i dagligdagen er en almindelig vej og gågade, men en gang om året bliver lavet om til en racerbane midt i centrum.

  • Man kan få et unik overblik over både Marina Bay, Havneområdet og skylines for Singapore flyer, som efter sigende er verdens største ”pariserhjul”.
  • Marina Bay ligger på den anden side af Garden by the bay, og kan derfor med fordel kombineres med denne oplevelse.
  • Man kan både bestille bord til Marina Bays restaurant eller bar, så man kan komme helt øverst op og få en fantastisk udsigt.
  • Marina Bay Hotel har også lavet en udsigtsplatform som man kan betale for, og dermed komme op og få udsigt udover hele Singapore til billigere penge end en middag eller drinks på hotellet.
Marina Bay hotellet i Singapore
Marina Bay hotellet i Singapore

7

Botanic Garden of Singapore

Man skal besøge mange botaniske haver før man finder en der virkelig imponerer en. Men Singarepores botaniske have, giver en lyst til at komme tilbage igen og igen. Parken over 158 år gammel og på UNESCO’s liste over unikke steder i verden. Stedet er også på Michelin’s liste over unikke oplevelser, hvor den har fået tre stjerner som det højeste indenfor Michelin.

Parken er gratis at besøge. Man skal dog betale for at komme ind og se Orkideparken. Det er verdens største samling af orkideer og der er over 1200 forskellige arter. Selv om man ikke er helt vild med blomster, bliver man grebet af skønheden, duften og omgivelserne. Så helt klar en park, der er værd at besøge, når man er en tur i Singapore.

Gode råd:

  • Besøg parken om formiddagen inden det bliver alt for varmt.
  • Tag gerne jeres frokost med i parken og nyd de grønne plæner, søer og blomster imens I nyder jeres frokost.
  • Parken er åben fra kl. 5 om morgenen til kl. 24 om aftenen.
  • I kan med fordel bestille billetter hjemmefra, så I kan springe køen over. I kan bestille dem her.
Orchide parken i Botanisk have Singapore
Orchide parken i Botanisk have Singapore

8

Singapore Airport

Det lyder sjovt at en lufthavn kommer ind i vores top 8 af seværdigheder i Singapore, men her er også en lufthavn, der skiller sig ud fra mængden.

Singapore Airport eller Changi Airport som den hedder, er flere gange blevet kåret til verdens bedste lufthavn. Inde i selve lufthavnen finder I både en sommerfuglepark, biograf, kunstudstilling, en kaktushave, botanisk have, en svømmingpool og jacuzzi, en spillehal og Xbox område.

Udover alle disse oplevelser, har lufthavnen fire terminaler hvor man rejser med skytrains imellem, og I finder en masse spisesteder – alt fra fastfood til Michelin restauranter.

Gode råd:

  • Kom I god tid. Lufthavnen er en oplevelse i sig selv. Alt går hurtigt og nemt.
  • De fleste oplevelser i lufthavnen er gratis, og dermed kan man få en rigtig god fornemmelse af Singapore, hvis man kun bruger lufthavnen som et stop på vej ud i verden.
  • I kan læse mere om lufthavnen her og finde lige præcis det I skal nå at opleve, når I kommer en tur forbi lufthavnen og Singapore.
  • Singapore Airlines har hovedsæde i lufthavnen, som også ofte er blevet omtalt som verdens bedste luftfartselskab.
Changi Airport i Singapore
Changi Airport i Singapore
5.0
01

2 kommentarer

  1. Hej,

    Sikke et dejligt og inspirerende indlæg! Vi har flere gange snakket om, at vi burde have en dag eller to i Sinfapore på vores rejser til Asien – vi har desværre bare aldrig fået det gjort. Men det ser rigtig godt ud og sikke nogle fine billeder 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *