De 8 bedste seværdigheder I Denver – The Mile High City

Denver City

 

Denver er hovedstaden i staten Colorado. Den bliver kaldt ”The Mile High City” og byen har ca. 700.000 indbyggere. Byen ligger for foden af Rocky Mountains, som man kan se stort set rundt fra hele byen. I 2016 blev byen kåret som USA’s bedste by at bo og leve i. Hvilket måske skyldes at det siden 2012 har været lovlig for alle over 21 år at ryge og dyrke hash til eget forbrug.

Denver er en storby som formår at have charme. Selve centrum Denver er nem at finde rundt i og vi brugte slet ikke bil i Denver – vi gik til de fleste steder. Vi brugte Uber en gang, som også fungerer helt fantastisk.

Hvis I gerne vil på en rundtur i byen med en guide, kan I finde flere ture her (Reklamelink). Det er nu ret nemt at finde rundt selv, og alternativt tager man en Uber når man bliver træt.

Hvis man ligesom os elsker at forberede sig hjemmefra, og læse lidt om den destination man skal besøge, kan man købe “Turen går til – Californien & vestlige USA”.

Vi har lavet en liste over de 8 bedste seværdigheder i Denver som vi oplevede, da vi var en tur i byen tre dage i sommeren 2018.

1

Colorado State Capital

Colorado State Capital er statens hovedkontor og her guvernøren af staten Colorado hører til. Det er ligesom vores folketing, men bare i en lidt mindre skala. Alle stater har deres egen State Capital. Bygningen åbnede første gang i 1894 og i 1908 fik State Capital den meget kendte guldkuppel på, som skulle symbolisere det guld-rush Colorado oplevede tilbage i tiden. Det er en hyldest til de pionerer og minearbejdere som var med til at opbygge staten.

Gode råd:

  • Det er gratis at besøg Colorado State Capital og man kan få en rundvisning på hverdage mellem 10 og 15. Man skal bare dukke op ca. 20 minutter før tour start. Det kan I læse mere om her.
  • Kom I god tid, for bygningen er omgivet af en utrolig flot park og en del af hele området der hedder Civic Center, der er på registret som et nationalt historisk landmærke.
Colorado State Capital
Colorado State Capital i Denver – statens hovedstad.

2

Larimar Square

Området er et af de ældste områder I byen og har forsat de gamle klassiske bygninger som blev designet og bygget tilbage i 1858. Området blev renoveret tilbage i 1965 og er idag en historisk gade som er utrolig smuk og charmerende. Der findes et stor udbud af specielt butikker og gode restauranter. Det et rigtig hyggeligt område at besøge, når man alligevel er en tur i Denver. 

  • Denvers eneste Champagne-bar ligger på Larimar Square.
  • Den ældste butik ved Larimar Square er Gusterman Silversmith’s som åbnede dørene i 1966. Butikken The Market som er en delikatesse og kaffebutik åbnede tilbage i 1978 og byder forsat på en mere intim og historisk butik, hvor man forsat kan købe kaffe og hente gode delikatesser.
  • Larimer Square er det område i Denver, som har vundet flest priser for deres spisesteder og man spiser derfor godt på gaden. I kan læse mere om området her.
Larimar Square
Larimar Square i Denver downtown.

3

U.S Mint

Hvad er det tænker, I sikkert. Det er her USA’s mønt produktion foregår og hvor der opbevares en stor del af USA’s guldbarrer. I 1862 blev det besluttede at man skulle have en guld og sølv mønt produktion i Colorado på grund af at Denver var en af de byer i USA hvor flest tilflyttere kom til i denne periode. Det var dog først i 1906 man producerede sin første mønt her. I 1922 blev U.S Mint røvet af lokale gangstere, der fik fat i 200.000 dollars.

Bygningen blev registret som nationalhistorisk bygning i 1972 og kunne i 2016 fejre 110 års jubilæum som møntfremstiller.

  • Man kan komme på en rundvisning i bygningen seks gange om dagen. Man må ikke have børn under 7 år med, og man kan få billetter ved ”først til mølle” princippet på dagen. Så en god ide er at komme om morgen og hente billetter til senere på dagen. I kan læse mere om U.S Mint på deres hjemmeside her.
  • De har en shop, hvor man kan købe en masse sjove mønt- og guldbarre-produkter.
U.S. Mint
U.S. Mint i Denver – her bliver en del af USA’s mønter produceret.

4

Botanisk Have

Der er botaniske haver mange steder I verden og vi har oplevede både de helt fantastisk smukke haver og de ret kedelige haver. Denver botanisk have er en af de fantastiske haver. Den er utroligt smuk, opdelt i en masse forskellige områder samt et stort område til læring af naturen. De har forsøgt at gøre haven meget børnevenlig og tilgængelig for alle. Vi blev overraskede over, hvor mange mennesker der var og vi stod ligefrem i kø for at komme ind.

Haven blev grundlagt i 1951 og har fra starten haft som mål at udøve forskning og læring omkring planter, blomster mv.

Denver botanisk have ligger på en gammel kirkegård, og man har fundet afdøde senest i 2010, hvor man lavede renovering af haven.

  • Det koster 12.50 dollars at komme ind. Man kan købe billetterne hjemmefra, og springe køen over. I kan gøre det her (Reklamelink).
  • Hvis man køber Denver Citypass er indgang til haven inkluderet. I kan se hvad Citypass har af forskellige attraktioner samt prisen for Citypass her (Reklamelink).
Botanisk Have i Denver
Botanisk Have i Denver

5

Molly Brown’s Hus

Alle der har set Titanic kender Molly Brown. Det er nemlig den nyrige dame, som rejser uden sin mand og er den eneste der kræver at man tager tilbage efter overlevende med redningsbådene.

Molly Brown er ikke hendes rigtige navn. Hun hed Margaret Tobin Brown og hun blev født af irske immigranter tilbage i 1867. Margaret fik skolegang hvilket i sin tid ikke var helt normalt for en pige. Som 13 årig startede hun som fabriksmedarbejder, men valgte senere at følge sine drømme om nye muligheder og tog med sin bror til staten Colorado. I byen Leadville møder hun sin mand J.J.Brown. I 1894 køber de huset, som idag ligger i Denver nær State Capital. Hun blev hurtig en kendt person i Denver tilbage i slut 1800’tallet. Hun kæmpede nemlig for bedre vilkår for de fattige og kvinder. I 1901 forsøgte hun at stille op i Senatet, dog uden held. Parret blev dog seperaret i 1909 – altså inden hun tog den historiske rejse med Titanic. Hun overlevede som sagt Titanic og døde først i 1932.

Huset hun boede i sammen med sin mand, er idag et museum, som man kan besøge på guidede ture. Ret interessant både at se et moderne hus tilbage fra slut 1800-tallet samt få et større indblik i den stålfaste kvinde vi fleste kender fra Titanic.

  • Man kan bestille billetter hjemmefra, hvilket kan være en god ting, da der var en del mennesker og man kun kan få en rundvisning i huset. Man kan derfor ikke selv gå rundt og opleve huset. I kan købe billetter på forhånd her.
  • Der er rundvisninger hver halve time, og museet åbner kl. 10.00 tirsdag til lørdag. Søndag først kl. 12.00 og de har lukket mandag. De har udvidede åbningstider om sommeren. Tjek deres hjemmeside ud her.
Molly Brown's Hus
Molly Brown’s Hus i Denver.

6

Elitch Gardens

Elitch Gardens er USAs svar på Tivoli. Det ligger midt inde i Denver og startede tilbage i 1890 som en Zoologisk have og botanisk have. Senere blev der bygget et teater som forsat står i parken idag. I 1904 kom den første rollercoaster  og flere forlystelser kom til derefter. Nogen af de originale forlystelser, kan man forsat prøve den dag i dag. I 1930’erne udskilte man dyrene, og parken som vi kender den idag opstod. En blanding af en smuk have og forlystelser. Man flyttede dog parken tilbage i 1994 til dens nuværende lokation.

Elitch Garden er derfor en oplevelse både for voksne og børn samt for folk der ikke nyder en god tur i rustchebanerne, da der er en masse andre ting at opleve i parken.

  • Parken er idag både en forlystelsespark og vandland.
  • Man kan købe billetter online og spare en del, hvis man køber i god tid. I kan købe billetter på forhånd her.
Elitch Garden
Elitch Garden

7

Bryggeriet Coors rundvisning

Coors bryggeriet ligger lidt udenfor Denver og har idag verdens største bryggeri-bygning. Bryggeriet opstod helt tilbage i 1873 af en tysk immigrant ved navn Adolph Coors. Først i 1994 kunne man finde deres øl i alle de amerikanske stater. Bryggeriet er idag verdens femte største bryggeri i verden.

Man kan komme på en gratis rundvisning i bryggeriet i dag, og se hvordan de brygger øllen samt smage lidt af de forskellige produkter de producerer. En ret sjov oplevelse, når man også har været på en rundtur på Carlsberg i København.

  • Øllene findes i stort set hele verden og man kan også finde dem i Danmark fx på Nemlig.com.
  • Man kan komme på rundtur på Coors bryggeri gratis. Turene foregår mellem 10 og 16 hver dag (Søndag først fra kl. 12.00). Åbningstiderne varierer mellem vinter og sommer. Tjek deres hjemmeside ud her.

Øl

8

Zoologisk Have

Vi foretrækker at se dyr i naturen, i deres naturlige omgivelser. Man må dog også anerkende det arbejde en stor del af verdens zoologiske haver gør, for at udbrede viden omkring dyrene samt deres avlsprogrammer.

Vi havde hjemmefra læst en masse godt om Denver Zoo og da vi alligevel var tæt på efter en tur I Botanisk have, valgte vi at tage en tur i Denvers Zoologisk have. En rigtig stor park. Der er utrolig mange dyr og flotte anlæg i haven.

Denver Zoologisk have åbnede i 1918, ud fra grundlaget om, at folket skulle se dyrene, for at lære om dem. Haven har idag flere sjældne dyreracer som tiger, leoparder, næsehorn, okapi, gorillaer mv. En sand oplevelse både for børn og voksne.

  • Haven har åben alle dage mellem 10 og 17.
  • Det en virkelig fantastisk park at besøge, hvis man har børn med sig.
  • Man kan købe billetter hjemmefra, så man springer køen over. I kan finde deres hjemmeside her eller købe et CityPass (Reklamelink) som også gælder til Denver Zoo.
Denver Zoologiske Have
Denver Zoologiske Have – Bjørne i deres indhegning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *