Lufthansa’s Premium Economy – og hvordan man ”opgraderer” sig selv

Lufthansa fly

Vi havde fornøjelsen af at flyve med Lufthansa på vores tur til Denver. Her fløj vi på Premium Economy, og det skete fordi vi ”vandt” en budrunde. En bundrunde man også kan blive en del af, hvis man bestiller sin billette direkte via Lufthansa’s egen hjemmeside. Vi vil i dette blogindlæg komme ind på hvad vi syntes om Premium Economy og om det er pengene værd. Samtidig har vi lavet en guide til hvordan I selv kan byde på både Premium Economy og Business sæder på jeres næste tur oversøiske med Lufthansa.

Anmeldelse af Premium Economy

Vi stod overfor en over 10 timers flyvetur fra Frankfurt til Denver. Vi havde planlagt en fire ugers roadtrip i midtvest USA. Hjemmefra havde vi bestilt flybilletter med Lufthansa på Economy-klassen. Dermed kunne vi se frem til 10 timers flyve tur på ”Monkey” class. Det ikke nødvendigvis dårligt. Lufthansa er faktisk flere gange blevet kåret indenfor top 10 for bedste Economy-klasse.

Vi må dog også erkende, at 10 timer er langtid og ville da gerne (hvis vi havde råd), flyve på Business-klassen på sådan en lang flyvetur.

Mange selskaber er begyndt at lave en mellemting mellem Economy og Business, så man får lidt af det hele til en billigere pris. Her har Lufthansa lagt sig i førersædet og leverer et godt produkt til en overskuelig pris.

Premium Economy ligger efter business sæderne og man sidder derfor længere op i flyet. Man er ikke skilt fra Economy med andet end et lille gardin, så man undgår ikke at være en del af alle de andre mennesker på flyet og sidder dermed ikke ”alene” ligesom man gør oppe på Business-klassen. Man sidder dog foran og gør det både nemmere og hurtigere at komme ind og ud af flyet. Samtidig er man færre passagerer til at dele om overskabene og dermed bedre plads til ens håndbagage. Eneste minus ved at sidde helt deroppe er, at der er længere til toiletterne, som man deler med resten af Economy-klassen og dermed ikke har bedre toiletter og mere plads, som de har på Business-klassen.

Sæderne er bredere og der er en del mere plads foran til benene. Min yndlingstilføjelse er, at man på Premium-Economy får en benstøtte, hvor man kan sætte sine føder på. Det en rar lille tilføjelse, der gør man kan få løftet sine fødder fra gulvet.

Sæderne er blødere og man har et armlæg kun til sig selv, da man har dobbelt armlæn med sin sidepassager. En tilføjelse specielt Jacob var glad for, da han ofte mener jeg ”stjæler” den hele.

Når man har sat sig får man serveret en velkomstdrink inden flyet letter. Det er en frugtjuice og desværre ikke et glas Champagne som vi havde håbet på. På ens plads står der også allerede en flaske vand klar til en, så man ikke nødvendigvis skal vente på drikkevognen kommer forbi.

Der er en del flere små lommer hvor man kan lægge sin Ipad, bog, slik eller hvad man nu har valgt at skulle have tilgængelig under flyveturen. Der er også plads til ens mobil, som har sin egen lille ”hylde”. Og så lige for at toppe den, så er skærmen større end på Economy-klassen og længere væk fra dig. Er personlig rart for mig, da jeg ofte får hovedpine ved at sidde så tæt på skærmen. Så det slap jeg for på denne tur.

På Premium Economy får man stort set den samme mad som på Economy, men vi oplevede dog at få en anden dessert og et andet stykke brød. Ikke en stor forskel og absolut ikke derfor Premium Economy giver mening. Man spiser dog med rigtigt bestik, får rigtig porcelæn og glas. Sjov lille forskel, da det ikke betyder at maden smager bedre eller dårligere som nogen vil sige.


Der hvor man bliver lidt mere ”forkælet” på Premium Economy er ved, at man får en rejsepakke. Den indholder strømper, tandbørste og tandpasta, ørepropper mv. samt en sjov lille genbrugelige stofpose, som viser man har fløjet på Premium Economy med Lufthansa.

Samlet vurdering af Premium Economy med Lufthansa

Vores samlede vurdering er, at det helt klart er en oplevelse værd og giver god mening hvis man ønsker mere plads og bedre sæder samt større skærm. Vi valgte at byde omkring 290 dollars for turen, som var ca. 1900 Dkr. Det gælder kun den ene vej. Prisen afspejler en forskel i både service og den behaglighed man oplever på turen. Jeg var mere imponeret end Jacob var og her spiller vores forskellige fysisk størrelse ind. Jeg har lange ben og sidder ofte med knæene i spænd på normale Economy sæder, hvilket jeg ikke gjorde på denne tur. Tværtimod kunne jeg både sidde med benene oppe, nede og under sædet. Så det betød en meget mere behagelig tur for mig. Maden var ikke ”bedre” end på Economy-klassen og servicen var også den samme. Travelpakken var en sød lille gave, men vi endte med ikke at bruge noget af det alligevel, da vi allerede havde de fleste ting, som pakken indeholder, med på vores flyvetur.

Der hvor Premium Economy kan betale sig er ved pladsen. På vores fly sad man 3-4-3 i forhold til sæderne på Economy-klassen, hvor man på Premium-Economy sad 2-4-2 og dermed havde mere plads. Der var også længere til passageren foran en og sædet kunne lægges længere ned (og der var stadigvæk rigeligt plads til personen bag en, selv om sædet var lagt fuldt ned). Man sidder og ligger dermed bedre.

Vi flyver meget gerne med Premium Economy-klassen igen, men vi vil dog overveje det meget i forhold til prisen. For man skal gøre det for bedre sæder og mere plads, og ikke fordi man spiser af porcelæn og får en velkomstdrink.

Hvordan man byder på en opgradering med Lufthansa

Mange selskaber er begyndt at tilbyde man kan opgradere, når man har købt almindelige Economy billetter fra starten. Selskaber som Emirates og Qatar sender fx en mail ud en uges tid før, om at man kan opgradere til en lavere pris. Her bestemmer de prisen, og så kan man betale det mere, hvis man mener det en god pris. Ved Lufthansa kan man byde på forhånd. Det kan man også ved fx SAS. Det kan gøres allerede efter man har købt sin billet, og man kan både byde på Premium Economy og Business-klassen.

Så snart du har købt billetten kan du logge ind på deres hjemmeside. Her skal du bruge din bookingkode samt dit efternavn. Når du er logget ind finder du så nedenstående billede, hvor du kan se dine flytider og destination. Til højre er der en lille boks hvor der står – MyOffer: Your Upgrade at your price. Det er her du skal trykke for at komme videre til siden, hvor du kan byde på dine afgange. Du kan byde på både ned- og hjemrejsen samt ved eventuel mellemlanding.

Nu kommer man ind på siden, hvor man kan opgradere og byde den pris man ønsker. Der en mindste pris og en maksimum pris. De har lavet sådan et barometer der viser om ens bud er svagt eller stærkt. Som I kan se på nedestående billede, kan man byde både på Premium Economy og Business-klassen. Vi valgte at byde på Premium Economy, da start buddet skulle lige på 165 USD på vejen hjem, hvor det på Business lå på minimum 450 USD. Det vigtigt at notere sig, at den pris man byder er pr. person og man skal byde for alle rejsende. Det vil sige rejser man 4 personer sammen, skal man altså lægge et bud for alle de medrejsende.

Derefter trykker man på afgiv bud – make offer.

Så snart buddet er afgivet, vil du modtage en mail omkring det og samtidig får du besked om du har afgivet budt, som du kan se på nedestående billede.

Man får besked ca. 48 timer før ens afrejse, og bliver kun trukket beløbet når ens bud er vundet. Hvis man ikke vinder, så gælder ens nuværende billet forsat, og man vil ikke få en ny. Hvis man vinder, er ens billetnummer mv. forsat den samme, så man behøves ikke at printe ny billet mv. Husk dog at være bevidst om, at det skal stå på ens boarding pass og så snart man har vundet, kan man gå ind og vælge sæde, så man kan få de bedste pladser. Hvis I er i tvivl om hvilket pladser der er bedst, så prøv Seatguru.com som er en side hvor man kan slå flytyper op med de forskellige flyselskaber og se hvordan sæderne er inddelt og hvilket sæder der er bedst eller dårligt ifølge alle brugerne.

Håber anmeldelsen og guiden kunne bruges. Vi glæder os til at høre, om I også har benyttede jer af en budrunde og om I vandt den. Vi vandt budrunden derned, men ikke hjem. Vi bød dog også to forskellige beløb på ud- og hjemturen, som I også kan se.

Husk at følge os på Facebook og Instagram, og hvis I forsat gerne vil læse mere om hvordan vi planlægger vores rejser, så tryk her.

Hvis I har drømme om en rejse rundt i verden, men mangler inspiration, en rute eller fede hoteller, så skriv endelig til os, så vil vi meget gerne hjælpe jer med at lave ruten og planen for jeres rejse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *