My Heritage og den “glemte” familie i USA

Dette bliver et anderledes “rejse-indlæg”, da det handler lidt om den drejning en rejse nogen gange kan tage.

Dennis’ far lavede nemlig for et par år siden et familie-træ via “My Heritage”, hvor det blev opdaget at vi havde et familiemedlem, som tilbage i 1875 rejste til USA og senere bosatte sig først i Wisconsin, derefter Minnesota og til sidst Oregan. Han var ikke, og blev ikke, mormon –  det var først et par generationer senere at familien skiftede til mormon kirken, inden der var de en del af “Seventh Day Adventist Church”, og dermed blev vores amerikanske familie mormoner, hvilket de forsat er i dag.

Erich Christoffersen og hans kone Marie.
Erich Christoffersen og hans kone, Marie.

Det hele startede tilbage i 1784, hvor Frantz Ditlev Johannesen blev født 25 april. Han er min direkte ane. Hans søster Sidse Johannesen, får en søn der hedder Erich Christoffersen, som I kan se på overstående billede. Det ham der emigrerer med sin hustru Marie til USA tilbage i 1875, hvor de tager deres søn William med.

William Christoffersen
William Christoffersen

William får en søn ved navn Ernest Christoffersen, som bliver første generation amerikaner. Ernest får en søn ved navn Jacob William Christoffersen.


Bryllups billede af Ernest Christoffersen Senior og hans kone Ada Dora.

Jacob William Christoffersen får en søn, som han opkalder efter sin far, Ernest Christopherson Junior. Ernest Junior får en datter ved navn Constance Joy Barnum Christopherson, men bliver til dagligt kaldt Connie.

Ernest Christopherson Jr. er ham der bliver mormon.


Ernest Christopherson Jr. og hans kone, Ethel June Jeppsen (forældre til Connie)

Nu er vi ved at være ret mange led ude i generationerne, og familien ændrer deres efternavn til Christopherson. Constance Joy Barnum Christopherson (Connie) var hende vi besøgte på vores tur i USA, i byen Payson nær Salt Lake City.

Connie og hendes mand Max.

Connie er i dag 5.generation amerikaner fra Danmark.

Mødet med min amerikanske familie

Ingen af os havde nogensinde mødt vores amerikanske familie, og vi vidste ikke så meget om dem. Men jeg kontaktede dem inden vores ferie og spurgte, om de kunne tænke sig at vi kom forbi, nu hvor vi alligevel ville være i nærheden. Og her blev vi meget positivt overraskede, for vi fik et stort JA og blev også tilbudt at overnatte hos dem.

Et par uger inden vi skulle afsted fik vi at vide, at de ville samle den nærmeste familie til en amerikansk barbecue den dag vi kom. Når vi her snakker “nærmeste familie”, er det en lidt anden skala end vi er vant til i Danmark, da de havde 9 børn med ægtefæller, og så deres børn (Connie og Max som vi boede hos, er begge over 70 år).

Billede af Connie og Max’s familie (de to ældre personer i midten) som den ser ud i dag med børn, børnebørn og oldebørn.

Vi stod for desserten, da vi havde lovet at lave ris a la mande til dem. Grødris kunne vi dog ikke finde i USA, så vi lavede en særlig udgave med sushi-ris mens kirsebærsaucen blev lavet af syltede kirsebær, men blev faktisk ret godt.

Hele dagen var virkelig anderledes, da vi fik talt rigtig meget om religion, om vores tilværelse i Danmark og hvor stor forskel der var på det danske og amerikanske samfund. Vi fik også vendt lidt politik, da de spurgte, hvad vi tænkte om Trump! Lad os sige det som det er, vi bliver nok aldrig politisk enige med dem, men det ændrede nu ikke på, at det blev en helt fantastisk dag og aften.

Aldrig har jeg følt mig så meget hjemme i et fremmed hjem og accepteret, selv om Jacobs og mit forhold som udgangspunkt ikke accepteres i deres religion.

Mig sammen med Connie og hendes mand, Max, i haven foran deres hus.

Dagen efter fik vi en rundvisning i deres hjemby, Payson. En mindre forstad til Salt Lake City, og dermed ikke så meget andet end en del kirker og et mormontempel.

Efter rundvisningen i byen fik vi sagt farvel og på gensyn, for jeg håber meget, vi kan besøge dem igen en anden gang. Et par utroligt fantastiske dage var forbi, og mødet med min amerikanske familie blev et af det helt store højdepunkter på vores tur.

Desværre fik vi ikke taget særlig mange billeder. Alle glemte det. Men vi fik snakket en masse og nydt hinandens selskab. Så derfor desværre kun overstående billede og er ret ærgerlig over det, men er nu også glad for vi bare var i nuet og nød hinandens selskab.

Mit familie-træ, lavet af min far.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *