Overfaldet og snydt i Beijing

Den forbudte by - Beijing

I 2015 rejste vi rundt i Kina i mere end tre uger, og rejsen fik os naturligvis også forbi Beijing – en ’must-see’ destination, nu hvor vi var i landet. Vi kom fra Xian med High speed bullet-toget til West Beijing station sidst på aftenen. Det havde været en lang tur og vi var trætte, så vi blev enig om, at vi skulle have en taxa. Som alle andre steder i Kina kan det være svært at finde rundt, da alt (sjovt nok) står på kinesisk, og vi endte derfor i en lidt mørk udgang fra togstationen. Der holdt dog en taxa. Fedt, tænkte vi, og skyndte os over til den. Som mange andre steder i Kina om aftenen ville taxachaufføren ikke tænde sit taxameter, og dermed ville han forhandle prisen. Efter 18 dage i Kina, var vi blevet vant til at forhandle ud fra det meget sparsomme engelsk, som kineserne kan. Han ville have mindst det dobbelte af hvad en normal tur ville have kostet, så vi forsøgte at presse ham yderligere ned. Vi havde sagt vi skulle til et hotel nær fredspladsen og Den Forbudte By, men ikke navnet på hotellet – hvilket var bevist, da vi skulle bo på Raffles hotel (i dag hedder hotellet Nuo Wangfujing), lige op af den forbudte by. Raffles er en femstjernet kæde som vi tidligere har boet på i Cambodja, men prismæssigt er det også i den dyrere ende. Da vi først fik nævnt hotelles navn, var han ikke til at hukke og stikke i, så stædig som jeg kan blive gik vi vores vej i troen på at kunne finde en ’rigtig’ taxa-kø hvor de ville tænde taxameteret. En halv time senere var det forsat ikke lykkes os at komme væk fra togstationen, og vi måtte derfor krybe til korset og gå tilbage til taxachaufføren og betale en voldsom overpris for taxaen. Vi kom dog sikkert frem til hotellet.

Dagen efter blev nærmest en opvisning i måder at snyde turister på, hvilket kineserne i Beijing må være verdensmestre i. Vi nåede kun lige ud af hotellet, før vi mødte en ung, smuk kvinde som smilede sødt og talte flydende engelsk, hvilket er meget usædvanligt, og derfor blev vi naturligt lidt overraskede. Vi havde dog allerede læst om disse ”søde piger”, som henvender sig til hvide mænd for at invitere på øl på det lokale værtshus – hvor tjeneren derefter vil udlevere en ublu regning til manden på flere tusinde kroner. Hvis du protesterer står der sjovt nok et par mænd klar, som hjælper dig med at finde tegnedrengen frem. Derfor gik vi hurtigt videre og overlod kvinden til hendes næste offer.

Vi gik mod Kinas parlament og folkets kongressal hvor vi kom på rundvisning. Det var meget imponerende og forbløffende frit at gå rundt derinde, hvor vi både kunne tage billeder og komme helt ind i selve folkekongressen – et sted som ofte bliver vist i nyhederne i forbindelse med det årlige partimøde.

Efter dette ville vi til Himmeltemplet. Vi valgte at tage en cykeltaxa med en kvindelig chauffør. Vi aftalte en pris på 30 kr. Der var ikke så langt derhen, men det var utrolig varmt, og vi havde mange planer denne dag. Hun cyklede i fint tempo og vi kom hurtigt frem til indgangen, men da vi skulle betale, ville hun have det dobbelte af hvad vi havde aftalt, for hun mente at den aftalte pris var per person – endnu et eksempel på små men kreative måder at snøre turisterne.

På vores tredje og næstsidste dag i Beijing skulle vi ud og opleve Beijings top seværdighed – Den Forbudte By. Vi valgte dog at starte med at gå mod en flot park på et bjerg ved bagsiden af Den forbudte by, fordi vi havde læst at man kunne få en fantastisk udsigt over Den forbudte by derfra. Den forventning blev indfriet, og parken var til trods for alle trapperne klart et besøg værd. Da vi kom ned fra bjerget troede vi at man kunne komme ind i Den Forbudte By fra bagsiden, men her gættede vi forkert. Vi måtte derfor om på den anden side, og en ting er sikkert – der en grund til det hedder en ’by’, for stor er den og muren omkring. Vi blev enig om at vi ville tage en knallerttaxa til indgangen – det skulle vi dog aldrig have gjort. Vi satte os op i taxaen og kørte afsted. Ret hurtigt fornemmede vi der var noget galt, for chaufføren kørte ikke langs muren, og vi fornemmede at vi blev transporteret væk fra Den Forbudte By. I fuld fart kørte han afsted og efter et par minutter blev vi enig om, at det var sku lidt underligt det her. Ret hurtigt var vi inde mellem nogle små gader og huse. Her stoppede vores taxa og så var der lige pludselig en anden knallerttaxa ved siden af os. Chaufføren forsøgte at overbevise os om, at det var bedst vi sad i hver vores, da det var varmt og tungt at køre med to fyre som os. Vi nægtede men blev alligevel naivt sidende i taxaen. Vi kørte videre og efter et minut endte vi i en blindgyde, hvor den anden taxa dukkede op igen. Her besluttede vi at stå af, dog alt for sent. Vores chauffør fandt et seddel frem på engelsk, hvor det stod at han nu ville have 3.000 kr. og ikke de 30 kr. som aftalt. Vi nægtede og Jacob var rasende og kom hurtigt op i det røde felt. Diskussionen blev højrøstet og flere kinesere kom ud af deres huse og altaner for at overvære scenariet. Vores chauffør begyndte at rode i sin jakkelomme, hvilket gjorde os lidt nervøse for om han ville tage et våben frem, så i ren refleks træder jeg et skrift frem for at skubbe ham væk, men jeg endte med et slag i ribbene som stort set tog luften fra mig. Vi havde både pas, kamera med alle billederne fra vores tur og penge på os, så vi var ikke klar på at opgive dette uden videre. Jeg signalerede til ham, at hvis han ville slås, måtte han jo komme an. Heldigvis gjorde det at de to chauffører valgte at trække sig tilbage. Vi skyndte os væk og fandt ud af de små gader ret hurtigt, dog uden at vide hvor vi var henne. Heldigvis skete der ikke mere med os end vi fik et chok og et blåt mærke ved ribbenene. Når vi ser tilbage var det billigt sluppet. 

Det skal siges at vi (bortset fra Beijing) ikke havde dårlige oplevelser på resten af vores tur i Kina. Sikkerheden i Kina var generelt ret høj og vi mødte mange søde kinesere, som var fascineret af to hvide fyre med blå øjne fra Danmark. Vi tog hjem fra Kina med store oplevelser i bagagen, og vi vil helt klart tilbage igen og opleve mere af landet. Vi springer dog Beijing over næste gang.

2 kommentarer

  1. Puha sikken en forskrækkelse. Men dejligt at læse at læse om jeres oplevelser og smukke rejsedestinationer.

  2. Ja Dorthe, det var også en ubehagelig oplevelse. Men fedt at tænke på alle de lande vi har rejst i og første gang vi har prøvet at blive overfaldet og følt os truede. Det har vi aldrig oplevet andre steder i verden. 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *